"Vi har det godt i Danmark" - sådan lyder det om og om igen fra talerstolene rundt omkring i landet. Uanset om det er den ene eller den anden fløj, der taler, så lægges der op til, at vi kun behøver finjusteringer for at kunne beholde den velfærd, vi alle bryster os af. Jeg er ikke enig. Det kræver grundlæggende reformer og dybe holdningsændringer at sikre, at vi også om 50 år kan leve i verdens bedste demokrati. Det kræver en langsigtet "blå tråd"!
Vi skal til stadighed slå på, at det er nødvendigt at effektivisere den offentlige sektor. Der findes dem, der sukker efter lidt lettelser i de offentlige budgetter, så de ikke behøver at føle sig helt så pressede hele tiden. Efter min bedste overbevisning er dette ikke mulighed. Den offentlige sektor skal - ligesom almindelige virksomheder - hele tiden omkostningsminimere. Ellers ved vi jo ikke som skatteborgere, om vi får mest muligt for pengene - en forudsætning for, at vi som politikere kan tillade os at bede borgerne om endnu flere penge.
Løsningen på denne udfordring er besnærende simpel. Staten skal stadig levere velfærd til danskerne - men staten skal ikke producere velfærden. Alt det, der kan produceres af private virksomheder, skal produceres af private virksomheder. Hvis 90% af hospitalsoperationerne, langt de fleste plejehjem, alle børneinstitutioner, skoler, osv. var private og fungerede i en liberal markedsøkonomi, så ville vi med sikkerhed vide, at skattekronerne blev brugt optimalt.
I Venstre ved vi, at vi skal den vej. Og det er derfor også dejligt at se, at vi har en statsminister, der ikke er bange for at tage fat på det.
Livslang uddannelse er vejen frem! Vi liberale taler altid om at tage ansvar for eget liv, men det er lettere sagt end gjort, hvis vejen frem ikke "står badet i lys". Parolen bør være, at hvis vi ikke er i arbejde, så er vi under uddannelse, og selv når vi arbejder, så uddanner vi os. Verden forandrer sig hele tiden. Vi kan ikke forvente, at vi med en ungdomsuddannelse og få år på universitetet er i stand til at følge med og dermed tage ansvar for eget liv.
Uddannelse åbner nye muligheder - i første omgang på arbejdsmarkedet. Men uddannelse gør os også stærkere på livet og lader os se nye muligheder. Vi skal i Venstre i årene der kommer til at anlægge et lidt andet syn på uddannelse. Uddannelse må aldrig blive alene på erhvervslivets præmisser - i så fald er vi jo ovre i planøkonomien. Uddannelse er en grundlæggende forudsætning for, at en liberal markedsøkonomi kan fungere - det er ikke den anden vej rundt. Uddannelse er det ultimative instrument, der sikrer frihed og lighed.
Derfor skal alle sikres retten til og muligheden for livslang uddannelse. Finansieringen kunne man jo passende finde ved at droppe statens engagement i dagpengesystemet (på det helt lange sigt forstås) og helt afvikle efterlønnen - 2 planøkonomiske kolosser, der ikke kan forsvares i en liberal stat.
Venstre har styrket Danmark som en liberal stat de seneste 10 år. Det er ikke let, og der findes både vælgere og partier, der gerne så en liberal revolution (og så findes der selvfølgeligt dem, der tror på noget helt andet). Jeg tror ikke på hurtige revolutioner i Danmark. Jeg tror på en langsom drejning af supertankeren (om jeg så må sige). Jeg tror på, at vi almindelige mennesker skal kunne følge med - vi skal kunne nå at tilpasse os.
Men vi danskere har ret til at vide hvor vi skal hen - hvad målet er på 10, 20, 30, 40 og 50 års sigt. Det er liberalismens fornemste opgave at oplyse. Det er den "blå tråd". Det er den jeg arbejder for.
