Valgkampen er med S-SF's udspil Fair Løsning nu for alvor startet. Oppositionen har nu sendt deres spillere på banen og står ikke længere blot og råber på sidelinjen. Spillet kan nu komme i gang på lige præmisser. Før udspillet var det let for oppositionen og pressen at skyde på regeringen. Det bliver anderledes svært nu.
Regeringen har for længst udstukket en kurs for hvordan vi skal få vores land sikkert igennem den økonomiske krise. Det bud er et økonomisk ansvarligt bud. For det første skal det offentlige Danmark spænde livremmen ind og for det andet skal det til stadighed gøres lettere at skabe nye private arbejdspladser. Det er et økonomisk ansvarligt bud fordi det gør noget ved problemet her og nu. Det bygger ikke på eksterne forudsætninger, som vi ikke har kontrol over. Det fordrer ikke, at visse begivenheder skal indtræffe for at regnestykket går op. Med regeringens plan vil Danmark til stadighed være godt rustet til at imødegå økonomiske kriser. Et kvalitativt mål på dette er opfyldelsen af EU's konvergenskrav, der jo netop er opstillet for at sikre de europæiske økonomier. Regeringens plan er fornuftens svar på tidernes ugunst.
S-SF's Fair Løsning bygger på, at vi i de næste 5-10 år kommer til at leve i den ”bedste af alle verdener” - dvs. en verden uden yderligere finansielle kriser, med større arbejdsglæde udmøntet i flere arbejdstimer og med flere og hurtigere uddannede unge, der ligeledes udmøntes i flere arbejdstimer. S og SF siger, at vi skal arbejde os ud af krisen. Ved hårdt arbejde og givet at vi ikke oplever yderligere tilbageslag i økonomien mener S og SF, at vi om 5-6 år opfylder EU's konvergensmål. Samtidig mener S og SF, at fortsat vil være råd til udvidelse af den offentlige sektor.
I mine øjne synes Fair Løsning nemlig ikke rigtigt at tage krisen alvorligt. S og SF vil forhandle med EU om udskydelse af Danmarks konvergensmål, men overholdelsen af konvergensmålene er jo netop et udtryk for økonomisk ansvarlighed, og erhvervslivet skal pålægges ekstra skatter og have fjernet tilskudsordninger, men det vil jo alt andet lige gøre det dyrere at skabe private arbejdspladser i Danmark. S og SF's udspil svarer meget til det famøse tisseri i frostvejr - det luner lidt mens det står på, men bestemt ikke på længere sigt. De mistede job i det private erstattes af job i det offentlige. Det luner lidt og familien Danmark føler, at alt er som før - man har jo arbejde og det skal jo nok gå alt sammen. Men prisen er, at lønpresset i den private sektor stiger og dermed presser endnu flere job ud af Danmark, hvilket blot øger behovet for yderligere stramninger, der i den sidste ende er lig med afskedigelser i den offentlige sektor. I den bedste af alle verdener kan S og SF's udspil måske hænge sammen, men uanset hvordan jeg vender og drejer det, så bliver det et følelsernes svar på tidernes ugunst.
Når ret skal være ret, så er der er mange gode intentioner i Fair Løsning. Det vil være fint, hvis arbejdsmarkedets parter kan blive enige om en længere arbejdsdag. Det vil også være fint, hvis de studerende kommer lidt hurtigere igennem møllen. Desværre må jeg sige, at jeg har lidt svært ved at se relevansen af tiltagene.
Antallet af ledige hænder på arbejdsmarkedet er jo i høj grad afhængig af prisen, så når arbejdsgiverne har brug for flere hænder må de jo blot til lommerne og betale lidt mere. Det kan arbejdsgivere og lønmodtagere godt finde ud af uden at det politiske system skal indblandes. Hvis prisen på flere ledige hænder bliver for høj kan politikerne hjælpe ved at sætte skatten på den sidst tjente krone ned – men hov, så er vi vist på Venstres hjemmebane igen.
Tiltag til nedbringelse af hvad vi kan kalde brutto-studietiden er nærmest indlysende fornuftige – når man lige ser bort fra at vores forskere skal til at løbe langt hurtigere (eller også skal der ansættes flere). Det er dog knap så indlysende, at det skulle have en effekt på antallet af ledige hænder. Selv i midten af 2008 var der jo stor arbejdsløshed indenfor visse humanistiske fag.
Jeg bekender mig blankt til behovet for arbejdsmarkedsreformer – uden reformer får vi ikke frigjort de ekstra hænder, der kommer til at mangle allerede om 5-10 år. Så lad os da lave reformer, der har en effekt! Jeg ser gerne efterlønnen udfaset som hver-mands-ret indenfor de næste 10 år. Efterlønnen var oprindeligt tiltænkt nedslidte, og den var udtænkt af arbejdsmarkedets parter selv. Lad dog de selv samme parter finde en moderne efterlønsløsning for dem med et reelt behov. Det kan i mine øjne aldrig være liberal politik, at give skattekroner til folk, der fint kan klare sig selv.
Der findes også en liberal løsning på problemet med akademiker-arbejdsløshed. I dag kan en ingeniør gå på dagpenge og vente på et ingeniørrelevant job, mens der mangler masser af hænder i supermarkederne og på plejehjemmene. Igen forsørger vi mennesker, der fint kan klare sig selv. Det kan da heller aldrig være liberal politik! Så lad os få gjort op med retten til at vente på fagrelevant arbejde.
Venstre skal frem mod valget holde fast i at føre fornuftens politik. Vi skal argumentere sagligt for vores sag. S og SF har med deres udspil vist, at de laver følelsernes politik. Det ved danskerne godt ikke er holdbart som verden ser ud i dag. Holder vi fast i at føre en sober linje i debatten, så er mit bedste bud, at oppositionen ikke har en chance til næste valg. For Danmarks skyld skal næste valg være fornuftens valg – også for hjertets skyld!
