Så er det nu! I morgen skal vi stemme. Det spørgsmål, vi skal stille os selv, når vi står ved stemmeurnerne er, om vi har råd til at have en rød regering. Det burde i virkeligheden være et let spørgsmål at besvare. Sagen er jo, at det blot kræver et blik på Sydeuropa. Får vi en rød regering, så er der overordentligt stor risiko for, at vi ikke får styr på den offentlige sektor. Vi ender nok ikke som Grækenland, men mindre er slemt nok.

Det har vist sig utroligt svært at få den offentlige sektor til at affinde sig med nulvækst og ganske umuligt at lave effektiviseringer store nok til at give besparelser. I dag var jeg til min sidste debat. Det var Lærerforeningens kongres, der havde inviteret. Debatten illustrerede præcist det problem vi står med. For folkeskolerne - og især specialundervisningen - er en af de store "syndere" i de offentlige budgetter. Venstre og regeringen har foreslået og indført en række værktøjer, der kan hjælpe skolerne med at blive mere effektive. Desværre viste mødet i dag, at der er en afgrundsdyb forskel på verdensopfattelsen mellem skolelære og borgerlig politiker.

Skolelærerne mener, at vi preser dem med al for meget bureaukrati. De vil have frihed til selv at bestemme om elevplaner og kvalitetsrapporter er en god ide. Vi mener til gengæld, at det er nødvendigt at kunne måle effekten af at hælde en ekstra krone i skolerne. Vi vil vide, hvad vi får for pengene. Vi synes, at det er mærkeligt, at ikke alle skolerne gør som i de 5 kommuner, hvor der undervises mest. Hvis alle skoler gjorde det, ville der blive frigivet 2,3 millioner undervisningstimer svarende til 3000 fuldtidsstillinger.

Så prøver vi med friskoler og frikommuner. 9 kommuner har fået lov til at prøve frikommunekonceptet af. I al sin enkelhed går det ud på, at kommunen lover nulvækst mod at slippe for en masse bureaukrati og få frihed til at gøre tingene, som kommunalbestyrelsen ønsker - herunder at organisere skolerne i kommunen som den ønsker. Men nej, det er heller ikke godt nok. For selvom skolerne gerne vil have frihed, så mener lærerne, at der trods alt skal gælde visse fælles rammer - det de lidt vagt refererer til som den danske folkeskoletradition. 

Alt i alt står vi med en kolossal udfordring i det offentlige system. Det er som om, der tales to forskellige sprog. Det er som om, at det offentlige system ikke vil acceptere, at vi lever i en ny tidsalder. De har den opfattelse, at skolen kan fortsætte uændret uden at det får konsekvenser.

Men det får konsekvenser. Får vi ikke styr på økonomien, så kan vi ikke bevare den folkeskole vi har. Det er et simpelt faktum.

Valget i morgen drejer sig grundlæggende om kontrol med den offentlige sektor. Vinder vi, så får vi styr på økonomien selvom det er svært. Vinder rød blok, så eksploderer de offentlige budgetter igen.

Valget burde være lettere end nogensinde.

Godt valg
Steffen Kjær Johansen
Folketingskandidat for Venstre i Indre By

En betalingsring rundt om København er intet andet end en ekstra skat på trafik - blot endnu en misundelsesskat

I mine øjne betaler de danske bilister rigeligt i skat og afgifter allerede! Tal fra FDM viser at de danske bilister betaler lige under 50mia. kr. i indregistreringsafgifter og benzinafgifter hvert år. Til gengæld får de så vedligeholdt og udbygget vejnettet for små 10mia. hvert år. Summa summarum bløder de danske bilister ca. 35mia. kr. til statskassen hvert eneste år.

35 mia. burde være rigeligt til at få et endog rigtig fornem kollektiv transport, men pengene er jo selvfølgeligt øremærket alle de andre velfærdsgoder vi har.

Nu kommer venstrefløjen så og siger, at vi skal betale for at køre ind og ud af København, så vi kan få penge til forbedret kollektiv transport. Bilisterne, der allerede bløder 35. mia. hvert år, har bare at hoste op endnu engang!

Og hvem siger, at det overhovedet er muligt at bygge et tidssvarende kollektivt transportsystem? Mange danskerne har for længst fravalgt kollektiv transport til fordel for individuel transport som bil og cykel fordi kollektiv transport slet ikke frembyder den fleksibilitet, der skal til i et moderne verden, hvor vi alle har forskellige transportbehov.

Desuden har rød blok på Københavns Rådhus haft ansvaret for opbygningen af den kollektive transport i København i over 100år - hvem siger, at de med lidt ekstra basører (for betalingsringen vil ikke genererer overskud nok til de virkeligt store infrastruktur-projekter som mere metro f.eks.) kan gøre det bedre end de har gjort? Og hvad sker der, når presset fra skoler og institutioner endnu engang bliver for stort? Hvilken garanti har vi for, at pengene fra betalingsringen så ikke bliver brugt der?

"Vi har det godt i Danmark" - sådan lyder det om og om igen fra talerstolene rundt omkring i landet. Uanset om det er den ene eller den anden fløj, der taler, så lægges der op til, at vi kun behøver finjusteringer for at kunne beholde den velfærd, vi alle bryster os af. Jeg er ikke enig. Det kræver grundlæggende reformer og dybe holdningsændringer at sikre, at vi også om 50 år kan leve i verdens bedste demokrati. Det kræver en langsigtet "blå tråd"!

Vi skal til stadighed slå på, at det er nødvendigt at effektivisere den offentlige sektor. Der findes dem, der sukker efter lidt lettelser i de offentlige budgetter, så de ikke behøver at føle sig helt så pressede hele tiden. Efter min bedste overbevisning er dette ikke mulighed. Den offentlige sektor skal - ligesom almindelige virksomheder - hele tiden omkostningsminimere. Ellers ved vi jo ikke som skatteborgere, om vi får mest muligt for pengene - en forudsætning for, at vi som politikere kan tillade os at bede borgerne om endnu flere penge.

Løsningen på denne udfordring er besnærende simpel. Staten skal stadig levere velfærd til danskerne - men staten skal ikke producere velfærden. Alt det, der kan produceres af private virksomheder, skal produceres af private virksomheder. Hvis 90% af hospitalsoperationerne, langt de fleste plejehjem, alle børneinstitutioner, skoler, osv. var private og fungerede i en liberal markedsøkonomi, så ville vi med sikkerhed vide, at skattekronerne blev brugt optimalt.

Også på Kreta er valgkampen i gang! På mandag er jeg hjemme i København og klar til at servere en ny liberal linje for jer.